Hovafreude

Nyheder

05.10.2025 - Efter 1 kommer 2...

  • Print
  • Email
For 3 uger siden bestod Dezzie LP1 lydighed. I dag havde hun, kun 12 mdr. gammel, debut i LP2. Og hun klarede det så flot! 
På trods af uventet lang ventetid for at komme i ringen, en lidt krøllet teenagerhjerne, og behovet for en feberredning eller to, så havde vi en fantastisk følelse i ringen, og fik fornuftige point i alle øvelser.
Vi blev 3. vinder i klassen, og LP2-titlen er i hus! Det er jo helt vildt! 
Og tænk engang - det begyndte først at regne til præmieoverrækkelsen... 
 
 

28.09.2025 - Dagens træning med Hope

  • Print
  • Email
Stemningsbilleder fra før, under og efter dagens træning med Hope 💜🥰
Kommer nu snart, så vi kan komme i gang?!
 
Jibiiii! Belønning med fart og sjov!!!

 
SÅ er det kramme-nussetid 🥰🥰🥰💜
 

27.09.2025 - Mentalbeskrivelse gennemført!

  • Print
  • Email
Så kan der sættes flueben ved endnu en milepæl ✔
Dezzie gennemførte i dag DKK mentalbeskrivelsen. Den benyttes som en del af avlskåringen af hovawarter. Dezzie klarede det med bravur! 💪
Særdeles social hund (ligesom mor Hope!), hurtig til at starte leg, knoklede i høj fart ud til “haren” i jagten, gik rundt og snusede i 3 min, løb fluks hen til kedeldragt der poppede op, gik straks hen og studerede den larmende kæde - var lidt mere forbeholden i forhold til spøgelserne, indtil hun fik færten af mennesker i de hvide gevandter - og da det ene spøgelse var nogenlunde normaliseret, løb hun direkte hen for at hilse på det andet. De 4 skud ænsede hun ikke…
Også stort tillykke til brormand Dexter, der ligeledes gennemførte mentalbeskrivelsen 💙
⭐ Hovafreudes Dazzling Dezzie ⭐
12 mdr gammel.
✔ Mentalbeskrevet
✔ LP1 Lydighed
✔ RBM Rally Begynder Mester
✔ KBHJV Københavns Junior Vinder
✔ Alletiders kælepotte
✔ Herlig Hova-humor
✔ Den vildeste “galenpanna” 🤣

 
 

21.09.2025 - Københavns Juniorvinder!

  • Print
  • Email
Så har vi igen været til hunde-tamtam 🐾🥳
Denne gang var min søde, positive lillepige til udstilling i Roskilde. Lørdag fik Dezzie Excellent og fin kritik hos Arne Foss, som uddelte flere Good på dagen. Kun to finske championtæver fik bedre bedømmelse end Dezzie, som med sine 12 mdr. stillede i Junior.
I dag begyndte det sørme at regne, da vi gik i ringen 🙄🌧☂ Pyt! Det gik fint! Dommer Marie Thorpe tildelte Dezzie Excellent CK Jun.CERT, Jun.CACIB, KBHJV25 (Københavns Junior Vinder) samt Bedste Junior i racen (oppe mod en fin svensk han) 🤩
Det er virkelig en fornøjelse at opleve Dezzie være lige så glad, afslappet og begejstret i ringen, som mor Hope er det! Mine hundepiger logrer af lykke, når dommeren åbner gabet på dem for at se på tænder og tandstilling! Herligt 😍
Dejlig weekend med søde hundevenner, jeg ikke har set alt for længe 🥰
 
  

14.09.2025 - LP1 bestået!

  • Print
  • Email
DEZZIE GJORDE DET!!!
LP1-titlen er i hus! 🏆
Det skal åbenbart være regnvejr, når Dezzie stiller til lydighedsprøve 🌧☂ Denne gang blev det dog ikke aflyst pga. lyn og torden, som det gjorde sidst samme sted 😅 Lillepigen arbejdede super fint. Rigtig mange smukke ting, og så lidt atypiske ekstrakommandoer mm. pga. regnen.
Pyt med det! Dezzie hyggede sig, var som altid sød, glad og nem, og vi havde en dejlig dag med højt humør og godt selskab 💖
Beauty & Brains 😍
⭐ Hovafreudes Dazzling Dezzie ⭐
RBM Rally Begynder Mester
LP1 Lydighed
 
  
 
  1. 10.09.2025 - Hopelingerne 1 år
  2. 06.09.2025 - Hovafreude på Hovawartudstilling
  3. 27.08.2025 - Jeg har din ryg!
  4. 18.08.2025 - Smilla rund fødselsdag!

Page 1 of 39

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • ...
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • You are here:  
  • Home

Menu

  • Nyheder
  • Hvalpeplaner 2026
  • Smilla
  • Hope
  • Dezzie
  • Tidligere kuld
  • Avlshanner fra Hovafreude
  • Vi savner og mindes
  • Nicedog - min hundeskole
  • Om hovawarten
  • Hvem er vi
  • Kontakt

Login Form

  • Forgot your username?
  • Forgot your password?

Back to Top

© 2025 Hovafreude