Så blev det officielt! Hope og jeg skal til vores første VM i lydighed!
Vi repræsenterer Danmark i FCI klasse 2 til VM for hovawarter, som i år afholdes i Danmark 
. FCI klasse 2 svarer til den danske LP3, men bedømmelse og øvrige krav er som i den danske Elite. Ingen snor med på banen, ingen godbidder mellem øvelserne, og der trækkes meget for selv små fejl! Jeg er super stolt over, at vi er kvalificeret og udtaget i næsthøjeste klasse, og jeg ved, at hun kan nå at lære alle øvelserne, selv om programmet afviger lidt fra det danske. Men Hope er kun 2 år, hovawarter modnes sent, og medio september er lige op til forventet løbetid, så meget kan gå galt. Uanset hvordan det resultatmæssigt går på banen, så skal vi bare have en sjov og god oplevelse, og nyde at være med!



Træningen har været på stand-by nogle uger pga. den skadede vildtklo, men nu er vi endelig klar til at give den gas! 









