Der er kun et par dage til termin, og vi er klar til at byde velkommen til "Smillingerne". Smilla har det godt. Hun sover meget og har ikke lyst til at gå så lange ture. Appetitten fejler ikke noget! Men der skal jo også meget til, når de små skal vokse og have energi til at sparke inde i hendes mave :-) 

De seneste nætter har jeg sovet med Smilla i hvalperummet, så hun kan vænne sig til hvalpekassen og der er mest muligt ro på op til fødslen. Min madras ligger selvfølgelig helt op ad hvalpekassen, så jeg kan nusse Smilla og om få dage/nætter ligge og nyde synet af de små pus i vågelampens skær. 

12-24 timer før fødslen falder tævens temperatur. Derfor er jeg begyndt at tage Smillas temperatur et par gange i døgnet. Jeg har arbejdet meget med frivillig håndtering, bl.a. når hundene skal have klippet kløer. Så snart jeg tager termometret ud af etuiet, kommer Smilla selv hen til mig og vender roligt rumpen til ;-) Når termometret bipper, logrer hun og får sin belønning for det fine arbejde. 
PS. Temperaturen er ikke faldet endnu... 

Der er 3 uger til at Smilla har termin. Hun stortrives og virker glad og stolt. 

Det er sjovt at kunne sammenligne mor og datter. Ved Zenta var der ved første kuld stort set ingen adfærdsændringer de første uger. Første fysiske tegn var, at hun fik en lille bule på maven og hendes hvepsetalje forsvandt ca. 4 uger før termin, men patterne ændrede sig først kort tid før fødslen.
Smilla ændrede hurtigt adfærd og blev endnu mere kælen end normalt. Hun begyndte meget tidligt i drægtigheden at sætte sig skævt i "hvalpesit" på den ene balle, og mælkebaren begyndte at vokse. Inden for det sidste halve års tid (2½-3 års alderen) har Smilla fået meget mere krop (det har hun fra sin far). Hun er slank, fin og muskuløs, men har som udgangspunkt ikke haft en tilsvarende hvepsetalje, så drægtigheden mærkes anderledes på hendes mave. 

Nu hvor vi går ind i de sidste uger af drægtigheden, øges hvalpenes og dermed Smillas vægt og størrelse gevaldigt. Faktisk sker ca. 75% af hvalpenes tilvækst inden for den sidste tredjedel af drægtigheden. Smilla er begyndt at få et ekstra måltid om dagen. Det mener hun er stærkt vanedannende ;-) 

Kontakt os hvis du er interesseret i en hvalp efter Hovafreudes Smilla og Cleohov's Aktan.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 28 35 33 38 

Smilla er blevet skannet, og parringerne har givet pote :-)
Aktan og Smilla bliver forældre ca. 16. november 2018, så de små skønne "Smillinger" er klar til at komme hjem til deres nye familier ca. 11. januar 2019 :-) 

Kontakt os hvis du er interesseret i en hvalp efter Hovafreudes Smilla og Cleohov's Aktan.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 28 35 33 38 

Klik her for at se hvalpenes stamtavle


Aktan


Smilla

 


Aktan hvalp


Smilla hvalp

 

Efter fine og problemfri parringer d. 16.-18. september håber vi, Smilla er drægtig. Forventet fødsel ca. 16. november 2018, så de små skønne "Smillinger" er klar til at komme hjem til deres nye familier ca. 11. januar 2019 :-) 

Kontakt os hvis du er interesseret i en hvalp efter Hovafreudes Smilla og Cleohov's Aktan.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 28 35 33 38 

Klik her for at se Smillingernes stamtavle


Aktan


Smilla

 


Aktan hvalp


Smilla hvalp

 

Jubiii!!! Om alt går vel, bliver faderen til det første kuld Smillinger CLEOHOV'S AKTAN ♥

Jeg har længe været fristet af den spændende kombination af de to hundes linjer (Vom Hause Luka, Vom Campemoor, Las Ksiezniczek, Hässlehoffs, ...), og da jeg besøgte Aktan på hjemmebane, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at han ville passe godt til Smilla :-) 

Aktan er en glad og legesyg hund. Han hviler godt i sig selv og er en velafbalanceret, social og kælen hyggetrold. Han har en fantastisk tænd/sluk-knap, lige som en hovawart skal have det. Rolig inde, og når der sker noget (leg, træning m.m.), så er han straks på og oppe i gear. Han har stor byttedrift og er vagtsom, men absolut ikke skarp.

Han har en fantastisk udstråling, klarer sig flot på udstilling (2. bedste han på hovawartudstilling i maj 2018) og er en stor flot HAN, men stadig sporty og adræt (alle lydighedsfolk ville savle over hans skønne smæk-dæk...)

Og så har han glimt i øjet og den fantastiske hova-humor, jeg bare er så vild med ;-) Hjælper bl.a. meget gerne med at samle tøj (og andet...) op fra gulvet og lægge det i vasketøjskurven :-)

Vi forventer "bryllup" ultimo september/primo oktober, og fødsel ultimo november/primo december 2018.
Parringen er naturligvis godkendt af Avlsudvalget i Dansk Hovawart Klub.

Aktans data:
Født 28.05.2014
Højde ca. 69 cm.
Ca. 40 kg. 
HD: A 
AD: 0
OCD: Fri 
DM: N/N 
Øjenlyst u.a. 

Klik her for at se Smillingernes stamtavle