Hovawarten er en gammel tysk brugshunderace, som kan spores helt tilbage til det 13. århundrede. Som navnet indikerer (Hof=gård, Wart=vogter) var der i sin tid tale om en gårdhund med gode vagtegenskaber. Begrebet Hovawart blev brugt i bred forstand om denne type hund.

I 1922 begyndte man at rekonstruere racen ved at anvende typemæssigt lignende hunde fra tyske gårde. Desuden krydsede man med schæferhund, New Foundlænder, Leonberger, Kuvacz og andre racer. I 1937 blev racen anerkendt, og siden 1964 har hovawarten været blandt de anerkendte racer af tjenestehunde.

Hovawarten kom først til Danmark i 1967 og er den dag i dag en sjælden race herhjemme. I lande som Tyskland og Sverige er hovawarten noget mere udbredt og benyttes meget som brugshund. Således er 3 af Zentas søskende "Försvarsmaktshunde" og én er tjenestehund i flyvevåbnet. Desuden er én vildtspor-champion. Hovawarten har en god lugtesans og blev bl.a. brugt til at søge efter overlevende efter tsunamien.

Skulderhøjden er 63-70 cm for hanner og 58-65 cm for tæver. Kropslængden udgør mindst 110% af skulderhøjden. Pelsen er lang, tæt, blød og nem at pleje. Hovawarten findes i tre farvekombinationer: Blond, sort og sort med blonde aftegninger (Schwarzmarken).

Hovawarten er en sund, arbejdsglad, madglad og veloplagt hund, som ofte bliver 12-14 år gammel. Den er altid oplagt til nye streger og legelysten, også når den kommer op i alderen. En hovawart er almindeligvis godmodig og omgængelig. Der findes dog eksempler på mere skarpe typer. Det er derfor vigtigt at vælge opdrætter med omhu.

En hovawart har ikke behov for kolossale mængder motion, men det er ikke en hund for dovne mennesker. Den skal have en masse oplevelser og stimuleres mentalt, f.eks. med sporarbejde. Hovawarten skal trænes og opdrages kærligt, konsekvent og tålmodigt - aldrig hårdt! Hvis man herser med en hovawart, går den helt i baglås.

Læs mere om hovawarten på Dansk Hovawart Klub's hjemmeside.

Det anbefales på det kraftigste kun at anskaffe en hovawart fra DKK/FCI. Vi har selv dårlige erfaringer med en hund fra en dansk opdrætter uden for DKK, og har talt med flere andre med lignende erfaringer. 

FCI standard nr. 190