Zenta fødte tirsdag d. 18. august 8 pragtfulde hvalpe: 3 bedårende piger og 5 prægtige hanner :-)
Alle hvalpene er store, sunde, livskraftige, aktive - og smukke! Det var en lang naturlig fødsel, men alt godt kommer jo til den, der venter ;-)

Zenta har altid været god til at overraske. Således også ved fødslen, hvor halvdelen af hvalpene viste sig at være lækre blonde :-D  

De 8 "hovawartlinger":

Nr.  Køn Farve Vægt Halsbånd
1 Han  SM 600g Grøn
2 Han  Blond 567g Hvid
3 Tæve Blond 475g Rød
4 Tæve SM 490g Orange
5 Han  Blond 495g Brun
6 Tæve Blond 540g Gul
7 Han  SM 509g Blå
8 Han  SM 537g Grå

På den åbne Facebook-side bliver der løbende lagt billeder og videoklip ind.
www.facebook.com/hovafreude

Så er der kun en uge til, at de små pus har forventet fødselsdag :-) Vi er ved at være klar. I fredags fik Zenta 2. herpesvaccine. Føde/hvalpekassen blev sat op i dag, og så snart Zenta kom ind fra haven, gik hun hen og lagde sig i den ♥
Hun mente tydeligvis ikke, der var grund til at vente på, at åbningen blev hvalpesikret og at rundstokkene blev sat i. Rundstokkene skal sikre, at Zenta ikke kommer til at lægge sig på de små hvalpe.
Zenta har det stadig rigtig godt, selv om hun er stor og tung! For hende har det helt klart været en fordel, at den danske sommer har været så kølig :-)

Der er 15 dage til den estimerede termin, og selv om maven fylder godt, sætter Zenta stor pris på fortsat at træne. Det går bestemt ikke så hurtigt som normalt, og den ellers så fine præcision er væk, men vi hygger os :-) Det er altid en fornøjelse at træne med den hende! 

Zenta er så småt gået i gang med at grave "reder" på nøje udvalgte steder i haven. Og så bliver der slappet af til den helt store guldmedalje! Hun foretrækker at ligge på siden eller på ryggen, så maven ikke er i vejen. Skønne tyksak ♥

Der er nu gået 6 uger siden 1. parring. Zenta har været til vægtkontrol og på hyggebesøg hos dyrlægen. I dag var der også en assistent, hun skulle kysse og nusse med :-)
Utroligt som Zentas mave vokser, selv om der stadig er ca. 19 dage til fødslen og vi sørger for, at hun kun har tilpas meget huld. Fri buffet er IKKE en option med en så madglad hund som Zenta!
Indtil videre er vægten steget med 4,9 kg. og mavens omkreds øget med 14 cm. Der er ikke noget at sige til, at hun er begyndt at have en mere vraltende gangart ;-)
Maven vokser mere end ved første kuld. Det kan bl.a. forklares med, at Zenta er andengangsfødende. Desuden er farmand Totti (Torres vom Campemoor) jo en stor han, 70 cm. Om der er andre årsager til den hastigt voksende mave, vil tiden vise... Heldigvis klarede Zenta fødslen af første kuld på 7 hvalpe utrolig flot og problemfrit, så det skal nok gå fint også denne gang :-)
Humøret er stadig i top, både hos Zenta og hos os andre :-D

Vi var nysgerrige og har skannet Zentas fine buttede mave igen! De små beboere ligger godt og tæt :-) Zenta fik 7 hvalpe i sit første kuld, og det ser ud til, at hendes 2. kuld er nogenlunde samme størrelse - måske med lidt bonus. Helt perfekt!

Fra første skanning 22 dage efter 1. parring og frem til nu, 34 dage efter 1. parring, er de små hovawartlinger vokset med en faktor 5.

We were curious and have scannet Zenta again. She got 7 puppies in her first litter, and it seems that this litter will be app. same size - perhaps with a little bonus :-) Absolutely perfect!