Hovafreude

Nyheder

29.11.2024 - Juletræstænding og hygge

  • Print
  • Email
I dag var hvalpene Debbie, Diana og vores egen Dezzie på hyggevisit hos dyrlægen, hvor de var så heldige, at dyrlægen havde sin lille søn med 😍 Derefter var der juletræstænding på torvet. Mange ville snakke, høre om hovawarten og hilse på de søde hvalpe.
Det var dejligt at se, at langt de fleste af børnene spurgte om lov til at hilse og var rolige og hensynsfulde, når de nussede hvalpene. Hvalpene nød al opmærksomheden 🥰

 
 
 
 

24.11.2024 - Dezzie i sneen

  • Print
  • Email
My Precious 😍
Hovafreudes Dazzling Dezzie 🥰

 
 

23.11.2024 - Vinterbilleder

  • Print
  • Email
Lidt stemningsbilleder fra dagens tur i parken med de to blondiner, der stadig søger deres kommende tobenede venner til gåture, aktivering og sofahygge 💛🧡
Søstrene Flyverdragt hilste på en masse søde hunde og mennsker i alle aldre, kiggede på kælkende børn og morede sig over en herlig sneboldkamp 🥳😄

Seje superhelte!

Der trænes indkald

20.11.2024 - Hvalpenes første sne

  • Print
  • Email
Så kom sneen til Trørød! 
Det var noget, alle hundepigerne kunne lide! 
Jeg havde helt klart regnet med, at de to små blondiner skulle se sne for første gang ude i deres nye hjem. Men da der ikke er noget nyt på den front, var det nu også herligt at kunne dele den sjove oplevelse med de skønne tøser 🧡💛

18.11.2024 - Debbie og Diana søger stadig deres kommende hjem!

  • Print
  • Email
Har du en ledig plads i sofaen, nyder du at gå dejlige ture, og søger du din nye træningspartner til lydighed, spor, Rally, Nosework, IGP eller andet...? 
 
To skønne blonde tævehvalpe søger stadig deres kommende hjem.
Hovafreudes Darling Diana, orange tæve 🧡
Hovafreudes Divine Debbie, gul tæve 💛


To pragtfulde tøser i efterårssolen 🧡💛 

Hovawarten er en skøn brugshunderace, som man ser alt for lidt til i Danmark. Aktiv når den er på, rolig når der ikke sker så meget. Der er en grund til, at racen kærligt kaldes sofawart ;-) Fantastisk familiehund og god sammen med børn. Vagtsom når der er nogen ved matriklen, jublende glad når gæsterne kommer ind. Lækker blød pels, næsten ingen pelspleje - vores tæver fælder omkring løbetid. Stor hund, men sund race og ikke for tung - tæverne vejer omkring 30 kg. Vores gamle tæve blev 14 år og var glad og fjollet til det sidste. Det er meget typisk for hovawarter, som modnes sent. Nogen vil mene, de aldrig bliver helt voksne... 
 
Med en hovawart i huset er der garanti for daglige grin! Ønsker man en artig hund, som altid er pålidelig og stabil til konkurrencer og træning - så skal man nok vælge en anden race… For hovawarten har humor! Den tager gerne eget initiativ og har sine ideer om, hvordan en øvelse skal udføres, og det er ikke altid samme måde hver gang. Jeg har været til prøver med hunde, der er bakket ind på plads fra flere meters afstand, har tilføjet finurlige piruetter under indkald, rullet sig saligt på kunstgræsset lige før et spring osv osv. Men når en hovawart beslutter sig for at lave øvelserne efter bogen, så gør den det rigtig godt! For det er en kvik hund. Mor Hope konkurrerer som 3-årig i LP3, næstbedste lydighedsklasse. De kan, når de vil!

Hope er et godt eksempel på, at en hovawart kan klare sig godt både i udstillingsringen og til træning og konkurrencer. Hun har flere udstillingstitler som f.eks. Dansk Champion, Juniorchampion og Dansk Vinder. Desuden har hun opnået flotte resultater indenfor bl.a. LP lydighed og Rally. Hendes forældre er IGP3/IPO3. Bedsteforældre har tilsvarende brugsmeritter, og hendes kuldbror er IGP3. Hopes far er også udstillingschampion. Hvalpenes far Jack nyder den ugentlige mantrail-træning (personsøg). Han har ikke så mange officielle arbejdsmeritter, da de fleste af ejerens weekender går med andre interesser. Jeg har selv trænet med Jack, og han har kæmpe potentiale. Han har desuden klaret sig godt til udstilling, bl.a. som bedste han i et stort felt. 

Hvalpenes forældre har begge HD-A (super gode hofter), er øjenlyst (ECVO) uden anmærkninger, testet fri for lavt stofskifte og er DM N/N (SOD1 N/N), dvs. fri og ikke bærer af degenerativ myelopati/exon2, en rigtig kedelig sygdom, der giver lammelser i bagparten og først kommer til udtryk efter nogle år. På grund af forældrenes status, er alle hvalpene også DM fri og ikke bærere.  
 
Hope og Jack er begge avlskårede ("Kåringsavl"), og valg af hanhund er sket i samråd med Dansk Hovawart Klubs avlsudvalg for at sikre, han er det helt rigtige match til Hope mht. sundhed, temperament, eksteriør m.m. Parringen er godkendt af såvel den danske som den tyske hovawartklub (IHF-parring). Dermed har hvalpene DKK-stamtavle med den bedste prædikat: "Denne hund er avlet efter Dansk Hovawart Klub og Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger". 
 
Sjove titler, tal og meritter er fint. Men det vigtigste er, hvordan hunden er i hverdagen. Både Hope og Jack er skønne, sociale, omgængelige hunde. Hope er aldrig sur! Det går ikke ubemærket hen, hvis nogen kommer ind på matriklen, men så snart døren går op og gæsterne bydes indenfor, er hun fuld af glæde, hjertevarme og blidhed. Hope er også den bedste kærlige, omsorgsfulde mor. Så pragtfuldt at opleve, at hun også på det punkt overgår min vildeste fantasi 💜 

Jeg håber meget, at de skønne blondiner snart finder gode hjem, hvor der er tid og overskud til at gå med dem og træne dem en ad gangen, og hvor der er hænder nok til at nusse hvalpemave og holde i pote. Det er nogle fantastiske tøser, der fortjener det bedste! 😍
 
Har du fået blod på tanden til at høre mere, eller er du allerede den heldige ejer af en skøn hovawart og har lyst til en mere at glæde dig over i hverdagen, så kontakt mig! 

Jeg er lettest at få fat på via Messenger eller mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Læs også mere på www.facebook.com/hovafreude
  
Darling Diana, orange tæve, 9 uger gammel 🧡
 
Divine Debbie, gul tæve, 9 uger gammel 💛
 
  1. 04.11.2024 - To perfekte tævehvalpe søger kommende hjem
  2. 04.11.2024 - Velkommen til Dezzie
  3. 02.11.2024 - Besøg til Darwin
  4. 01.11.2024 - Chipning og vaccine

Page 12 of 39

  • 7
  • 8
  • 9
  • ...
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • ...
  • 16
  • You are here:  
  • Home

Menu

  • Nyheder
  • Hvalpeplaner 2026
  • Smilla
  • Hope
  • Dezzie
  • Tidligere kuld
  • Avlshanner fra Hovafreude
  • Vi savner og mindes
  • Nicedog - min hundeskole
  • Om hovawarten
  • Hvem er vi
  • Kontakt

Login Form

  • Forgot your username?
  • Forgot your password?

Back to Top

© 2025 Hovafreude