Print

Der forventes hvalpe til efteråret 2015!

Det er en fornøjelse at se, så fint alle hvalpene fra Zenta og Chaplins 2014-kuld (musik-kuldet) udvikler sig! Skønne harmoniske hunde, der klarer sig fint til træning, på udstillinger og som fantastiske familiehunde. Vi er derfor ikke i tvivl om, at vi vil prøve igen! Det bliver ved den kommende løbetid i efteråret 2015.

Det var fristende at få Zenta parret allerede ved løbetiden i december 2014, men af hensyn til Zentas tarv følger vi naturligvis de etiske anbefalinger fra DKK, dvs. at tæven ikke skal have mere end et kuld inden for et år.
http://www.dkk.dk/side.asp?ID=1569

Der vil være tale om rent stueopdræt, med fokus på socialisering, hvor hvalpene bliver en del af familien og bliver rustet til den store verden, der venter dem forude.

Vi vil bl.a. introducere hvalpene til klikkertræning, lige som vi når hvalpene er 3 til 16 dage gamle vil følge The Biosensor Program (Super Dog Program). Forskning har vist, at denne måde at stimulere hvalpene har fem fordele: Forbedret kardio-vaskular performance (hjerterytme), stærkere hjerteslag, stærkere binyrer, bedre tolerance over for stress og bedre modstandskraft mod sygdomme.*

Vi forventer, at vores hvalpekøbere er aktive og vil træne med hunden i hele dens liv. Det kan være lydighed, spor, agility, tricks eller andet. Det vigtigste er, at hunden bliver mentalt stimuleret.

* Link til artikel sker efter aftale med Hund & Træning samt artiklens forfatter, Karen Frost Knudsen.