Jeg har valgt at træne med Zenta i DcH Hørsholm-Karlebo, en herlig lille og innovativ hundeklub, hvor jeg i øvrigt selv er blevet formand, et år efter jeg begyndte i klubben (det første år var jeg kasserer).

I DcH Hørsholm-Karlebo benyttes træningsmetoder, som bygger på motivation, forståelse og respekt for hunden og dens adfærd ved at være kærlig, tålmodig og konsekvent.

Vi træner med klikker, hvilket giver hunden mulighed for selv at byde ind med adfærd. Den adfærd, vi ønsker, belønnes. Den ikke ønskede adfærd ignoreres.