Print

Nu er jeg igen "kommet til" at tilmelde mig lidt kurser, foredrag m.m... Tjo, det hele drukner skam ikke i hvalpeskrukhed, selv om jeg glæder mig gevaldigt til at få endnu en skøn "sofawart"!

Ultimo april begynder Zenta og jeg på Christina Ingerslevs LP1 konkurrencehold :-)

15. april er der foredrag om opvarmning, nedkøling og udstrækning hos Aktivt Hundecenter.

20-21. april skal jeg på diskriminationskursus hos Hund &Træning. Zenta og de andre hunde skal lære at udvælge og identifcere en stimulus ("hot target") og fravælge andre.

6. maj holder Christina Ingerslev (Hund & Træning) foredrag om ressourceforsvar. Det er heldigvis ikke et problem, jeg har med Zenta, men man ved jo aldrig, når der kommer en lille ny hvalp. Endvidere er det altid godt at lære nyt, så man kan rådgive andre :-)

11. maj har vi i DcH Hørsholm-Karlebo arrangeret bringselkursus (alternativ til at lade hunden halse af en figurant), og 29. maj er der skovspor.

Ultimo maj starter den fantastiske Hund & Træning Instruktøruddannelse op :-) Det bliver SÅ godt! Herligt at jeg skal tage uddannelsen sammen med to af hundeveninderne. Vil du også med...? Tilmelding her! Infoaften d. 8. april i Holte.

Også i år har jeg været heldig at komme med på Vandelkursus, som er den skønneste hundeferie! Jeg var så glad for at være på Pernilles hold, C Grundlæggende, sidste år med Zenta, at jeg i år har tilmeldt mig det samme hold - med vores lille nye hvalp :-)

I november skal jeg på forlænget weekend med nogle af de skønne hundeveninder. Ken Ramirez er i landet, og arrangementet med ham vil vi naturligvis ikke gå glip af!

Nå ja - så er jeg også kommet til at tilmelde mig lidt LP1-konkurrencer... Så må vi se, hvordan dét går! En ting er sikkert: Med en hund som Zenta (min Happy Hippie!) bliver det uden tvivl festligt ;-)


Ken Ramirez in action!