Aftenen blev tilbragt i særdeles hyggeligt selskab i DcH Hørsholm-Karlebo, hvor vi havde arrangeret foredrag om fransk hjerteorm. Det var SÅ godt og oplysende! Det primære budskab fra Jakob Willesen: Saml op efter vovsen! Derved kan vi undgå, at vores skønne hunde får den skrækkelige parasit, som allerede har taget livet af alt for mange hunde.
Over 50% af smittede hunde er under 18 måneder. Tankevækkende, når man har en pragtfuld lille hvalp på 11 uger... Blandt symptomerne er hoste, vejrtrækningsproblemer, nedstemthed, blødninger, motionintolerance, nedsat ædelyst, vægttab, opkast og diarré. 6,9% har ingen symptomer. Diagnosen stilles ved hjælp af en test, hvor hundens afføring undersøges for larver. Der testes mest optimalt i juni/juli og i oktober.
Se mere på:
http://www.kardiologi.life.ku.dk/Dyreejere/Fransk_hjerteorm.aspx
http://www.kardiologi.life.ku.dk/Dyreejere/~/media/Kardiologi/pdf_filer/Dyreejere/HjerteormHosHund.ashx