I går var den skønneste dag
Jeg var til den første af mange lydighedsprøver med Hope
Jeg har sådan savnet at stille til prøver, så jeg glædede mig virkelig til at deltage med min lille unghund og give hende en rigtig god og positiv oplevelse i og udenfor LP-ringen. Hope havde det herligt! Søde hunde, søde mennesker og en flink dommer (nye bedste ven), som udtalte “En dejlig arbejdsglad hund, som mangler lidt modenhed”. Vi hyggede os gevaldigt!
Pyt med at præstationen langt fra svarer til, hvad Hope formår til træningen. Herregud - hun er kun 10 mdr.! Der var nogle ganske fine momenter, suppleret med et par totale teenage-kiksere
Vi bestod! Men ikke med en 1. præmie, så LP1-titlen har vi til gode. Jeg glæder mig allerede til, at vi skal stille igen 
