Hvalpene har været hos dyrlægen for at blive tjekket, chippet og vaccineret. Vi valgte at benytte den søde dyrlæge, Hope var hos for at få testet progesterontest til fastlæggelse af optimalt parringstidspunkt - selv om den dyrlæge bor ca. 45 min. kørsel herfra. Så kunne hvalpene ved samme lejlighed få en længere køretur :-)

Hvalpene tog både køreturen og dyrlægebesøget i stiv pote. Der var ikke et eneste pib, da de blev vaccineret, og chippen blev sat i. Imens en hvalp blev ordnet af dyrlægen, havde de andre en fest. Der var mange spændende ting at undersøge! Alle hvalpe blev erklæret sunde og raske, kontaktsøgende, nysgerrige, aktive - og meget dejlige ♥
Imens det afsluttende papirarbejde blev ordnet, tog hvalpene sig en tiltrængt lur på gulvet. 
 
Det er stadig muligt at komme i betragtning til en super lækker hovawart-tævehvalp.