⭐ Velkommen til Dezzie ♥⭐
Hovafreudes Dazzling Dezzie
Min lille nye træningspartner, hyggetrold og forhåbentlig kommende avlstæve 🥰
 
Det har på intet tidspunkt været min plan at beholde en hvalp fra Hopes første kuld, da jeg synes, det er optimalt kun at have 2 hunde, og vi i forvejen har Hope på 3 år og Smilla på 9 år.
Men nogen ville det anderledes...

"Den røde tæve" havde allerede tidligt den skønneste energi og et godt drive, og det blev ikke mindre med tiden. Hun er en hund, der skal have udfordringer, og hendes energi skal ikke tæmmes og tøjles – den skal bruges og nydes. Hvalpetesten bekræftede mig i, at hun er en pragtfuld, frimodig og aktiv tæve med attitude, sødme og et stort potentiale, der kræver den rette erfarne hundefører.

Hendes profil passede ikke til dem, jeg havde skrevet op til hvalp, men jeg behøvede ikke at søge efter andre. Dezzie havde forlængst fundet det sted, hun skulle være. Da jeg gav mig lov til at mærke efter, var der bare fuldt udslag på samhørighedsbarometret!
 
Kors hvor jeg glæder mig til de kommende mange år med hende! Det bliver ikke kedeligt!!!
 
Smukke pige

Det blik...