Print
Sikke en dag med Hovawartudstilling i Roskilde! Igen imponerede min 11 mdr. gamle turbo-krudtugle Dezzie mig med den fokus og ro, hun lagde for dagen, da vi var i ringen 🥰. Fint løb, afslappethed og glad logren, imens den særdeles grundige dommer, Elena Skvarilova, håndterede hende. Sådan har Hope også altid været! Super flot resultat - Excellent CK og 2. bedst i klassen, kun overgået af en ældre tæve.
Hope havde debut i Championklassen, efter en pause med hvalpeprojekter m.m. Også hun klarede sig formidabelt, og med samme resultat! Excellent CK og 2. bedst i klassen. Man ved, man har en smuk hund, når dommeren beder om at få taget et billede sammen med den 😀 Hope blev sidenhen 3. bedste tæve, ud af 18.
Hope har nu 5 gange stillet i official klasse (junior, åben og champ) på hovawart specialudstilling, alle 5 gange med Excellent CK. Det er virkelig usædvanligt!
Dezzies søskende Dexter 💙, Debbie 💛 og Ziva/Diana 🧡 klarede sig så flot, at vi kunne stille i Avlsklassen - Hope og 4 stk. afkom. Hopelingerne mangler generelt stadig krop og modenhed, men de er meget afbalancerede, og det er kun et spørgsmål om tid. Vi fik HP, Hæderspræmie 🤩
Dejlig dag i forrygende selskab, godt vejr og skønne omgivelser 😍