Hovawartklubbens forårsudstilling fandt sted i Roskilde, med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Fjord som kulisse.

Zenta var ikke tilmeldt, da vi havde forventet drægtighed.

Derimod stillede hendes kuldsøster, Penny (Hässlehoffs Unique-Keadotter) op og blev 2. vinder i Åben KLasse Tæver. Flot resultat!

Vi kunne hurtigt konstatere, at forholdet mellem Caesar og Zenta ikke bare var en lille forårsflirt. Da Caesar var i ringen, ænsede han ikke de øvrige hunde i nærheden. Men så snart vi gik forbi med Zenta og ellers holdt en pæn afstand på flere meter, vendte Caesar sig fluks om og var ved at galopere ud af ringen for at komme hen til hende.

Caesar blev på fornemste vis 2. vinder i Åben Klasse Hanner.