Så er der kun en uge til, at de små pus har forventet fødselsdag :-) Vi er ved at være klar. I fredags fik Zenta 2. herpesvaccine. Føde/hvalpekassen blev sat op i dag, og så snart Zenta kom ind fra haven, gik hun hen og lagde sig i den ♥
Hun mente tydeligvis ikke, der var grund til at vente på, at åbningen blev hvalpesikret og at rundstokkene blev sat i. Rundstokkene skal sikre, at Zenta ikke kommer til at lægge sig på de små hvalpe.
Zenta har det stadig rigtig godt, selv om hun er stor og tung! For hende har det helt klart været en fordel, at den danske sommer har været så kølig :-)