Hovafreude

Nyheder

10.02.2024 - Lydighedskursus

  • Print
  • Email
Herligt lydighedskursus, hvor det primære emne var forstyrrelsestræning. Hope er jo meget social og meget madglad, så det var ikke let at blive siddende, når instruktøren kravlede rundt om hende med godbidder i hånden! Hope klarede det fint! Hun udvikler sig så godt, min lille blondine. 

 

Der skal også være tid til afslapning og hygge!

04.02.2024 - Smuttur til Bornholm

  • Print
  • Email
Hope og jeg tilbragte weekenden med lydighedsprøver på Bornholm, hvor vi stillede i LP3. Hope havde som altid en fest! Hun formåede at spise startmarkeringerne på banen, rullede sig på kunstgræsset under prøven osv. Det er aldrig kedeligt at arbejde med en hovawart 🙈😆 Ind imellem var der også rigtig fint hundearbejde. Søndag var vi - på trods af kiks og "hovsavovsehumor" kun 1,5p fra at bestå LP3! Imponerende resultat af så ung en hovawart. 

Hope var som altid den skønneste rejsekammerat. Hun nyder at være afsted, hygger sig med al virakken og er helt afslappet også når hun skal overnatte et nyt og ukendt sted. På hjemturen var der rigtig dårligt vejr og gevaldigt høje bølger, da vi skulle sejle. Det tog Hope også helt roligt, selv om det gyngede meget, vandet slog ind på ruderne, mange var usikre og syge, og folk klamrede sig til gelændere m.m. for ikke at vælte rundt. Hope charmerede sig ind på dem, der sad ved nabobordet, og prøvede også at få kontakt med alle, der kom forbi. Hun er bare den største og sejeste hyggetrold! 💜

Foto: Hope lader op til at skulle i lydighedsringen...
 
 

19.01.2024 - Føj! ;-)

  • Print
  • Email
TRÆLS at få sne i munden, når man henter apporten! ❄️🥴🤣💜
 
 

14.01.2024 - Bedste selskab

  • Print
  • Email
Ser tronskifte i bedste selskab 🧡🥰👑
 
 
 

31.12.2023 - Godt nytår!

  • Print
  • Email
Endnu et begivenhedsrigt år rinder ud. Også i år har det i høj grad stået i hundenes tegn!!

2023 blev året, hvor vi måtte tage afsked med Zenta ❤️☮️😔 I 14 år havde vi fornøjelsen af hendes finurligheder, fandenivoldskhed og smittende glæde, men kroppen var slidt og vi kunne mærke, det var blevet tid til, at hun rejste videre. Hun var helt unik og et livstykke, jeg til evig tid vil mindes med et smil på læben 🥰

Det er underligt at tænke på, at lille Smilla fra Zentas sidste kuld nu er vores ældste hund! 🧡 Smilla virker simpelthen så glad og nyder i den grad at hygge, træne og være sammen med os og ikke mindst med Hope 😍 Det er virkelig en fornøjelse at se. I september var hun med på hovawart racespecialudstillingen. Hun tog al virakken rigtig flot, nød at være afsted - og fik super fin kritik! 👌 Dommeren mente dog, Smilla var i alt for god kondition til at stille i veteranklassen! Alene derfor måtte hun “nøjes” med Excellent uden CK og 4. bedst i klassen, lige efter halvsøster Asta (Hovafreudes Fine).

Og så er der Hope… 💜 Årets pralebillede viser vist tydeligt, at 2023 har været endnu et aktivt år! På udstilling er hun blevet Dansk Champion og Dansk Vinder 🏆🏵️ Desuden har hun fået 2xCACIB, som er certifikater til International Champion. De to sidste skal vi til udlandet efter - når vi engang får tid. Hun blev Rally Øvet Mester på en weekend, opnåede titlen LP2 (DKK Lydighedsprøve 2) og arbejder nu på at bestå LP3. Og så har hun jo været til sit første VM i lydighed! Det var en kæmpe oplevelse!

En vigtig milepæl var, at hun med bravour (og humor!) bestod den udvidede mentaltest, hvilket sammen med smukt ydre (udstilling Excellent CK) og indre (HD-A) betyder, hun er avlskåret. Så vi håber, Hovafreudes næste kuld bliver født i 2024 🙏 Hope har bare så meget godt at give videre, med sit milde sind, humor, glæde, arbejdsiver, …

GODT NYTÅR TIL ALLE 🥳🥂🍾🎉
 
 
 
  1. 24.12.2023 - Jul hos Hovafreude
  2. 22.12.2023 - Hjerternes fest
  3. 10.12.2023 - Hope Rally Øvet Mester!
  4. 04.12.2023 - Hope øjenlyst 💜

Page 32 of 48

  • 27
  • 28
  • 29
  • ...
  • 31
  • 32
  • 33
  • 34
  • ...
  • 36
  • You are here:  
  • Home

Menu

  • Nyheder
  • Hvalpeplaner 2026
  • Smilla
  • Hope
  • Dezzie
  • Tidligere kuld
  • Avlshanner fra Hovafreude
  • Vi savner og mindes
  • Nicedog - min hundeskole
  • Om hovawarten
  • Hvem er vi
  • Kontakt

Login Form

  • Forgot your username?
  • Forgot your password?

Back to Top

© 2026 Hovafreude