Hovafreude

Nyheder

12.01.2026 - Hopes udkårne

  • Print
  • Email
Det glæder mig at kunne løfte sløret for, hvilken tysk han, der er tiltænkt Hopes 2. kuld, Hovafreudes E-kuld :-)

Hans navn er Aron vom Vilsfeld. Aron er schwarzmarken, 6 år gammel og fra RZV, så der er tale om en godkendt IHF-parring (IHF International Hovawart-Federation). 

Aron er en pragtfuld kærlig og temperamentsfuld han. Han træner primært spor og har bestået færdselsprøven BH/VT samt sporprøverne IFH-1 og IFH-V. På udstillinger har han klaret sig så godt, at han bl.a. er tysk champion. 

Han er 67 cm høj, har super hofter, HD-A1(G), og er øjenlyst uden anmærkninger. 
 
Det bliver Arons første kuld, men ikke det sidste - han er allerede nu reserveret til 2 kuld mere i løbet af foråret. 
 
Jeg kender flere hunde fra Arons linjer. Hans mor er Pusztai-Pandur Magic. Da jeg stillede med Hope til VM for hovawarter, bed jeg mærke i, hvor skønne hundene fra den ungarske kennel Pusztai-Pandur var, og hvor godt de samarbejdede med deres ejere. Jeg har sidenhen på flere udstillinger mødt et par af Magics søstre, som bor i Finland og Norge. Fine hunde! Jeg var bl.a. vild med at se, hvordan den finske tæve - 11 år gammel - glad og legende løb sig til sejren i Herning i november. Ud over at være udstillingschampions, har de nævnte tæver - ligesom flere søskende - også diverse arbejdsmeritter. Bl.a. er den norske tæve Rally-champion. Deres far er Arigo von der Kurpfalzjägern, en eftertragtet herre, som også er far til bl.a. Grofje Celjski D-kuldet. 

Arons far er Antek vom Eibenbogen, ligeledes en aktiv og nydelig herre. Han var redningshund, trænede lydighed m.m. Antek blev far til 13 kuld, inden han døde i 2022, knap 13 år gammel. Blandt Anteks afkom er bl.a. nogle smukke og karismatiske hunde fra Polen og Sverige. 

Jeg glæder mig til, at Hope meget snart skal aflægge Aron et romantisk visit i Tyskland 🥰
Læs mere om Hovafreudes kommende E-kuld under Hvalpeplaner 2026 

Lidt billeder af Aron:
 

 
 
 
Stamtavle for det kommende kuld: 
 

01.01.2026 - HOPE I LØBETID!!!

  • Print
  • Email
Jeg lovede Hope, at hun nok skulle få mulighed for at få sit 2. kuld hvalpe ved førstkommende løbetid i 2026. Hun har tydeligvis glædet sig! For da året var få timer gammelt, kunne jeg konstatere, hun var kommet i løbetid! 😄😍 Typisk Hope-hova-humor! 🤣
Det er noget tidligere end forventet, så jeg skal lige have formalia på plads med hanhundeejer og Hovawartklubbens avlsudvalg, før jeg melder ud om den valgte han. 

Hvis alt går vel, er der forventet fødsel midt i marts, så hvalpene er rejseklar midt i maj. 
Ih, hvor bliver det spændende!!! 🙏💜

Læs mere under Hvalpeplaner 2026 

 

31.12.2025 - Godt nytår - "Årets Rosetta"

  • Print
  • Email
Så er der igen gået et herligt og begivenhedsrigt hundeår 🥳
Her hjemme er "Årets Rosetta” Dezzie (Hovafreudes Dazzling Dezzie), som har præsteret helt vildt det forgangne halve år - efter hun blev gammel nok til at kunne stille i officielle klasser!

Hun lagde ud på udstilling 9 mdr. gammel med Excellent CK, 2. bedste tæve, CERT, Junior-CERT, Nordisk Junior-CERT og Nordisk Reserve-CERT.

Til div. hundesport er mindstealderen 10 mdr., så som 10-måneders stillede Dezzie til dobbelt Rallyprøve, fik 97p og 96p (ud af 100p) og blev nr. 2 hhv. nr. 3. Ugen efter fik hun igen 96p, 3. pind og titlen som Rally Begyndermester. Første pind i Rally Øvet opnåede hun 14 mdr. gammel - som vinder af klassen.

Få dage efter sin 1-års fødselsdag stillede hun til lydighed og opnåede LP1-titlen. 3 uger efter prøvede jeg at rykke hende op i LP2, som både Dezzie og jeg synes er en langt sjovere klasse med flere udfordringer og løbeøvelser. Hun kvitterede med at opnå LP2-titlen og komme på podiet som 3. vinder. Pt. rækker hendes præstation til udtagelse til DM 2026! Det er helt vildt og ubegribeligt! Det er ikke sikkert, at pointene er helt nok på sigt, så vi prøver at stille til lidt flere LP2-prøve for at forbedre resultatet og chancen, og for at få mere prøveerfaring. Vi har ikke travlt med at komme videre - går bare og hygger os og finpudser detaljerne…

Ugen før LP2-prøven snuppede vi mentalbeskrivelsen hos Dansk Hovawart Klub. Det gik sørme også forrygende! Særdeles social hund, nysgerrig, med god afreaktion og ikke skyggen af skudræd.

Dezzies kuldsøskende er også pragtfulde og seje 😍 De første 4 (inkl. Dezzie) ud af 8 hvalpe i D-kuldet er blevet røntgenfotograferet - alle har HD-A, dvs perfekte hofter. Albuerne er også prima. Et par af hvalpene stillede på udstilling i hvalpeklassen og fik HP BIK (hæderspræmie, bedst i klassen). På hovawart-udstillingen i september stillede 4 hvalpe og mor Hope i Avlsklassen, hvor vi fik HP Hæderspræmie.  Dezzie fik Excellent CK. Det samme gjorde Hope, som desuden blev 2. bedst i Championklassen og 3. bedste tæve på dagen. Super flot! Jeg håber, vi i 2027 kan supplere med repræsentanter fra Hopes kommende 2026-kuld (Hovafreudes E-kuld). Så prøver vi også at stille i opdrætsklassen!

Hope har holdt lidt fri fra diverse prøver i 2025. Hun er kommet rigtig godt i gang med Nosework, som også er 10-årige Smillas primære disciplin. Vi træner bare for sjov, men Hope viser så gode takter, at jeg muligvis træner hende op til prøver. Først er der dog et andet lille projekt, som inkluderer en romance sydpå 💜💘

Og så skal der være tid til en masse dejlige gåture, hundeleg og socialt samvær for de 3 hundetøser 🥰
GODT NYTÅR 🥂🍾 

 

24.12.2025 - Glædelig jul

  • Print
  • Email
Med et helt naturligt foto af 3 glade og tilfredse hundepiger, der lige har løbet og leget, ønskes alle en rigtig glædelig jul 🤶🎅🎄
Jeg håber, I får nogle dejlige og fredfyldte stunder med jeres kære 💝
 

19.12.2025 - Hvalpeplaner foråret 2026

  • Print
  • Email
Vi planlægger hvalpekuld i foråret 2026 💜
Da det første kuld efter Hope, Danny von der Ronheide, var så fantastisk, og da Hope viste sig som en formidabel mor, har vi besluttet at få hende parret igen ved næste løbetid 🥰 Forventet løbetid februar og fødsel april 2026.
Det er virkelig et kuld, jeg ser frem til! Hope har et fantastisk sind, er skøn at arbejde med, er blid, kærlig, sund og rask, virkelig smuk - hun har bare hele pakken!
Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvilken hanhund vi vil bruge, men vi går efter, at det bliver en pragtfuld arbejdsglad han, der hviler godt i sig selv. Valg af hanhund sker i samråd med Dansk Hovawart Klubs avlsudvalg for at sikre, han er et godt match til Hope mht. sundhed, temperament, eksteriør m.m.
Der vil muligvis kunne forekomme alle tre farvemuligheder i kuldet: blond, schwarzmarken (sort med aftegninger) og sort.
Vi ønsker, at vores hvalpekøbere giver hundene et indholdsrigt liv, hvor de bliver aktiveret, gerne med lydighed, Nosework, IGP, spor, Rally, Hoopers eller andet.
Jeg står naturligvis til rådighed i hele hundens liv, og kan qua min profession som hundeinstruktør og adfærdsrådgiver, min erfaring med hundesport, konkurrencer og udstillinger, samt mine 25 år som hovawart-ejer, bistå mine hvalpekøbere, hvis/når der er spørgsmål eller opstår udfordringer.
Kontakt mig gerne, hvis du er interesseret i at blive skrevet op til en "Hopeling" 😍
This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. 

Læs mere under Hvalpeplaner 2026

  1. 18.12.2025 - Perfekt julegave!
  2. 14.12.2025 - Hilsen fra Darwin
  3. 07.12.2025 - Dezzie debut i Rally Øvet
  4. 05.12.2025 - Kursus hos Bianca Eagerdog

Page 6 of 46

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • ...
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • ...
  • You are here:  
  • Home

Menu

  • Nyheder
  • Hvalpeplaner 2026
  • Smilla
  • Hope
  • Dezzie
  • Tidligere kuld
  • Avlshanner fra Hovafreude
  • Vi savner og mindes
  • Nicedog - min hundeskole
  • Om hovawarten
  • Hvem er vi
  • Kontakt

Login Form

  • Forgot your username?
  • Forgot your password?

Back to Top

© 2026 Hovafreude